Lidcombe

Historie |  Hvad er Lidcombe Programmet? |  Hvor lang tid tager det? |  Hvad kræver det af forældre at modtage Lidcombe Programmet? |  Det ugentlige besøg hos talepædagogen

Historie

Til toppen

• Lidcombe Programmet er udviklet på University of Sydney i Australien.
• Lidcombe er en bydel i Sydney, hvor universitet har til huse. Deraf navnet Lidcombe Programmet.
• Metoden har været benyttet i Australien siden 1984. I 1988 forelå den første rapport om Lidcombe Programmet.
• Metoden benyttes af godt 90 % af alle talepædagoger i Australien.
• I England påbegyndte man at arbejde efter Lidcombe Programmet i 1998.
Antallet af Lidcombe praktiserende talepædagoger øges kontinuerligt. Fra 1998 til 2002 steg antallet af praktiserende talepædagoger der benytter Lidcombe Programmet fra 0%-35%. Antallet er øget væsentlig siden da. 

• Lidcombe Programmet benyttes i flere og flere lande. Eksempelvis Canada, Tyskland, Sydafrika, Belgien, Holland, Tyrkiet, Danmark og senest i Sverige.
• Lidcombe Programmet blev benyttet første gang i Danmark efteråret 2002 i Frederiksberg og Helsinge Kommuner.
• Lidcombe Programmet må udelukkende praktiseres af talepædagoger som har gennemgået kursus med undervisning af autoriseret Lidcombe instruktør.
• Antallet af Lidcombe praktiserende talepædagoger i Danmark er 35 (foråret 2005).

Hvad er Lidcombe programmet?

Til toppen

 
Lidcombe Programmet er stammebehandling til småbørn. 

• Målet er at eliminere barnets stammen.
• Lidcombe Programmet er et tilbud om stammebehandling til børn i alderen fra
3-6 år.

 
Lidcombe Programmet tager udgangspunkt i det ”hele barn” og er:

• Baseret på leg.
• Forældrene er de reelle ”behandlere”.

Lidcombe Programmet bliver tilrettelagt ud fra barnets:

• Alder.
• Køn.
• Interesser.
• Sproglig formåen.
• Generel udvikling.
• Modenhed.
• Stammens udtryk og indflydelse på barnet.

 
I Lidcombe Programmet arbejdes der med barnets stammen. 
Lidcombe Programmet tager udgangspunkt i, hvad barnet mestrer. 
Målet er, at eliminere stammen via en modning af de talesproglige centre. Denne modning foregår gennem positiv feedback, ros og guidning. 
Der er således ikke tale om en ”ændring” af barnets tale, hvor konsekvensen kan være skjult stammen og stammetricks.
Lidcombe Programmet er forældrebaseret ud fra en tese om, at det er forældrene der kender deres barn bedst og har den daglige mulighed for, gennem kyndig vejledning fra talepædagogen, at udføre behandlingen. 
 
Det er samtidig en holdning, at det er i barnets vante omgivelser og i det ”virkelige liv” at barnet har behov for, at få optimeret sin tale-sproglige kompetence.  
Metoden er meget fleksibel, da der ikke er en bestemt tidsramme eller et fastlåst koncept fra ende til anden. Tiltag vurderes fra uge til uge, og alt efter barnets formåen og forældrenes samt talepædagogens observationer og vurderinger, tilrettelægges den kommende uges aktiviteter. 
 
Lidcombe Programmet foregår individuelt, således at forstå, at barnet og en person tæt på barnet, som regel far eller mor, er de aktive deltagere i behandlingen. 
 
 
Et barn der modtager Lidcombe får ALDRIG at vide, at det er forkert at stamme! 
Et ”Lidcombe barn” må GERNE stamme!
Et Lidcombe forløb tager udgangspunkt i barnets kompetencer og IKKE hvad der er svært og umuligt for barnet. 
Et ”Lidcombe barn” vil ALDRIG føle sig underkendt.

Hvor lang tid tager det?

Til toppen

 
Lidcombe Programmet er opdelt i to faser:

• Del I hvor der er ugentlige besøg hos talepædagogen.
• Del II hvor intervallerne mellem besøgene øges.
 

Forskning fra Australien og England, viser at børnene i gennemsnit har behov for 11 besøg hos talepædagogen, før man går videre til Del II. Det er dog ikke unormalt med 20-25 besøg før man går videre til Del II. 
At gå fra Del I til II i Lidcombe Programmet, afhænger af forskellige faktorer. 
Eksempelvis barnets stammeintensitet og tryghed ved spontan tale. 
 
Hvis barnets stammen øges på Del II er der intet i vejen for, at man atter kan påbegynde de ugentlige besøg hos talepædagogen, altså tilbage til Del I. 
Der er således ikke en fast tidsramme, men de fleste børn bliver fulgt omkring 1 år. 

Hvad kræver det af forældre at modtage Lidcombe Programmet?

Til toppen

 
Ugentligt besøg hos talepædagogen af omkring 1 times varighed. 
Daglig lege baseret aktivitet med jeres barn i 10-20 minutter. 
Daglig vurdering af jeres barns stammen. 
 
Hvorledes I skal vurdere og lege med jeres barn for at minimere stammen, oplæres I til, ved de ugentlige besøg hos talepædagogen. 
 

Det ugentlige besøg hos talepædagogen

Til toppen

 
Barn og forælder kommer 1 gang ugentlig hos talepædagogen af ca. 1 times varighed. 
 
Ved første besøg laves anamnese, hvilket betyder, at barnets stammeudvikling gennemgås. Eksempelvis: Hvor længe har barnet stammet? Hvordan påvirker stammen barnet socialt? Hvordan er barnets talelyst? 
Forældre og talepædagog beslutter i fællesskab om Lidcombe Programmet skal iværksættes. 
 
I Lidcombe Programmet skal man som forælder vurdere barnets stammen dagligt. 
Oplæringen foregår hos talepædagogen. 
I lærer at identificere jeres barns former for stammen. 
Formålet er, blandt andet, at følge barnets stammeadfærd fra uge til uge. 
  
Talepædagogen vurderer barnets stammen i en legesituation, ved det ugentlige besøg. 
Formålet er, at følge barnets udvikling tæt, for at få en ide om stammens udtryk er forskelligt i hjemmet og hos talepædagogen, samt at følge barnets udvikling. 
 
Et typisk forløb hos talepædagogen vil kunne se således ud:

• Barnet kommer og talepædagogen har en aktivitet parat.
• Talepædagog og barn leger og talepædagog vurderer barnets stammen bl.a. ved hjælp af en maskine, som optæller antal stammede stavelser, men ikke vurderer form for stammen, intensitet og belastningsgrad. Denne vurdering laver talepædagogen sideløbende.
• Derefter tales der med forældrene om, hvorledes ugen er forløbet. Forældrenes daglige vurdering gennemgås og noteres af talepædagogen.
• Efterfølgende iværksættes selve behandlingen. En ny aktivitet/leg påbegyndes. Talepædagogen introducerer behandling gennem leg. Aktiviteten er naturligvis tilrettelagt ud fra forældrenes observationer/vurderinger i den forløbne uge samt talepædagogens indledende vurderinger denne dag, således at strukturen i aktiviteten bliver en succesoplevelse for barnet.
• Når talepædagogen har vist forældrene den kommende uges form for aktivitet, overtager forældrene legen og skal her vise, at de har forstået konceptet. Barnets oplevelse af aktiviteten SKAL naturligvis være rar og hyggelig – ellers vil det ikke være muligt at praktisere metoden!
• Forældre og talepædagog taler herefter om, hvorledes den kommende uges intervention i hjemmet skal foregå. Eksempelvis, hvad man skal være ekstra opmærksom på, former for dialog og aktiviteter.