Denne side kommer fra bogen ”Stammen. Om stammens årsager og behandling”, side 17. Skrevet af Per Alm og
udgivet fra Gyldendal 1997.
Det er naturligvis med forfatterens billigelse at dette afsnit er med.
I Politikens Nudansk Ordbog (1990) beskriver man verbet ”stamme” som ”tale usikkert og snublende pga.
talefejl el. nervøsitet”. Det stemmer godt overens med den almene opfattelse af stammen: man taler
snublende og usikkert, og med myten om, at stammen skyldes nervøsitet.
Ordet er beslægtet med ”at stemme”, f.eks. i betydningen af at stemme op for (spærre) et vandløb.
Den oprindelige betydning af stammen er altså, at talen spærres eller stoppes.
Mange forskere har forsøgt nøjagtigt at beskrive stammen, men det har vist sig svært at nå til enighed.
Verdenssundhedsorganisationen WHO (1977, p. 202) har følgende definition på af stammen:
”Forstyrrelser i talerytmen, hvor personen præcist ved, hvad han ønsker at sige, men i det givne øjeblik
ikke er i stand til at sige det på grund af en ufrivillig, gentagen forlængelse eller blokering af en lyd”
Stammen kan ytre sig på mange måder i talen.
- Gentagelse af dele af et ord: la-lastbil
- Ordgentagelse: jeg – jeg går nu
- Frasegentagelse: jeg var – jeg var gået hjemmefra
- Forlængelse af lyd: mmmmmmmmere kage, tak.
- Blokering: sk……..al du gå nu?
- Fyldord/lyd (altså, æh, øh, nå men): Øh jeg skal gå nu
- Omskrivning og ufuldstændig frase: vil du række mig sss –må jeg få margarinen?
(Se i øvrigt meget mere på
www.DAVS.dk)
Facts og gode stammeråd - Hvad kan vi gøre som forældre? |
Til toppen |
Når et barn stammer. Må man:
- ALDRIG lade som ingen ting.
- IKKE ignorere barnet.
- IKKE tale færdigt for barnet.
For at hjælpe er det derfor en god ide, at:
- Sænke de sproglige krav.
- Giv jeres barn al den tid han/hun har behov for, for at blive færdig med at sige hvad han/hun har på hjertet.
- Hold god øjenkontakt.
- Tal efter tur.
- Undgå afbrydelser.
Hvis jeres barn kæmper for at få sagt noget og I kan se at det frustrerer eller gør barnet ked af det,
må I godt spørge: “Skal jeg hjælpe dig”?
I oplever måske, at jeres barn stammer mere hjemme hos jer end i andre sammenhænge.
Dette skyldes IKKE, at han/hun er utryg sammen med jer - tværtimod - at jeres barn stammer mere hos jer,
skyldes at han/hun føler sig på “sikker grund” og er accepteret for den man er!!!
Fortæl venner og familie om stammen, så de også får “redskaber” til at tale med jeres barn.
Trods mange års intens forskning er der endnu ingen klar definition af hvad stammen skyldes og hvor den ”sidder”.
Heldigvis bliver der til stadighed forsket og man kan med tiden håbe, at en klar definition af stammens
årsager bliver tilvejebragt.
Bud på årsagen til stammen er blandt andet af biologisk, genetisk, neurologisk, fysiologisk og emotionel karakter.
Mange børn gennemgår i deres taleudvikling en periode hvor deres tale er ikke-flydende.
Som oftest i alderen fra 2-5 år. Omkring 5 % af alle børn stammer i en kortere eller længere periode.
Hvad der er stammen og hvad der er en forbigående ikke-flydende tale periode, er dog ikke til at vide.
Der findes enkelte parametre som kan hjælpe lidt på vej til en vurdering af,
om jeres barn eventuelt kan være stammer:
- Flere drenge end piger stammer.
- Hvis der er stammere i familien.
- Hvor længe barnet har stammet.
Af den voksne befolkning anslår man at knap 1% stammer.
Man har tidligere haft en ”venten og se tiden an” holdning i forhold til barnet der stammer.
Denne holdning skyldes bl.a. at mange børn stopper med at stamme uden nogen form for tiltag.
I dag er holdningen anderledes. En tommelfingerregel er, at I gerne skal have kontaktet en
talepædagog inden for det første ½ år efter jeres barn er begyndt at stamme.
Det skal dog samtidig nævnes, at hvis jeres barns reaktion på stammen er voldsom,
kan kontakt til en talepædagog væsentlig før i forløbet, så absolut være en god ide.
Vær derfor meget opmærksom på jeres barns reaktioner, eksempelvis:
- Påvirker stammen jeres barn?
- Taler jeres barn mindre end tidligere?
- Begynder jeres barn at lave ”grimasser” for at få ordene frem?
Altså: Intensitet og hvad stammen gør ved jeres barn, samt hvor længe barnet har stammet.
Det lille barn som begynder at stamme vil have mange muligheder for at reagere på sin stammen.
For nogle børn er stammen på ingen måde en hæmsko for sproglige tilkendegivelser – de taler lige
så meget som hidtil.
Andre børn vil fravælge at tale. De vælger eventuelt at hviske enkelte stavelser,
bliver indelukkede eller benytter mimik og gestik så vidt det er muligt.
Andre børn igen, vil forsøge at presse ordene ud. Dette kan eventuelt forsøges gennem råb,
ændret tone og stemmeleje.
Nogle børn benytter tramp, blink med øjnene, grimasser eller anden fysisk aktivitet for at få ordene frem.
Fælles for alle disse forsøg på at få talen til at flyde ubesværet er, at det koster anstrengelse
og kan påvirke barnet såvel emotionelt som socialt. Ligeledes kan selve stammen udvikle sig til
en mere belastende form og et kommunikationshandicap kan på sigt være konsekvensen.
Den mest udbredte tilgang i Danmark er, og har gennem de sidste årtier været
Non-Avoidance Therapy. På dansk ikke-undgåelsesbehandling eller accept-metoden.
Målet er at skabe accept hos den enkelte af det at være stammer.
Der lægges vægt på, at stammens udtryk bliver let og ikke blokerende.
Behandlingen går i hovedtræk ud på at vise barnet, at det at stamme er OK.
Altså at skabe en accept for den enkelte af det at være stammer.
Gennem accepten fratages barnet sin eventuelle taleangst og det sproglige aktivitetsniveau bliver
derved ikke styret af stammen.
Behandlingen foregår som oftest i grupper med andre børn der stammer, hvor samværet er med til,
at skabe den fornødne tryghed og deraf accept.
Forældrene er involveret, men selve behandlingen bliver udført af talepædagogen.
Der er ofte tilbud om forældregrupper til forældre med børn der stammer.
I nogle kommuner er der ligeledes tilknyttet psykologisk bistand.
Lidcombe Programmet er som tidligere nævnt et nyt tiltag inden for dansk stamme behandling.
Lidcombe Programmets mål er at eliminere stammen. Dette er dog på ingen måde ensbetydende med, at alle børn der modtager Lidcombe Programmet bliver stammefri.
Der er flere afgørende faktorer der spiller ind når I skal beslutte om jeres barn skal modtage et stammetilbud.
For det første, hvilke tilbud er der i jeres kommune?
(Der er ikke stammetilbud i alle kommuner i landet).
Tag kontakt til jeres lokale talepædagog for at få en snak om muligheder i jeres område.
I vil måske opleve, at det tilbud I gerne vil modtage til jeres barn, reelt ikke tilbydes i den
kommune I er tilknyttet.
Hovedparten af de danske kommuner, hvor der er tilbud til stammende småbørn, tilbyder gruppeundervisning.
Se menupunktet
”Behandling af stammen”.
Lidcombe Programmet kræver stort engagement fra forældreside med daglige samt ugentlige tiltag.
Man er derfor nødt til som forældre, at gøre op med sig selv, om man har den fornødne tid og energi.
Så ud over en vurdering af tilbud, hvad passer bedst til jeres barn, familiestruktur,
hvilken mulighed tiltaler jer mest og meget andet, skal det reelle tilbud udbudt af kommunen,
tages med i betragtning.
Der er så vidt vides ingen talepædagoger, der tilbyder Lidcombe Programmet i privat regi`.
I jeres hjemkommune er der tilknyttet en Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.
Ofte forkortet til PPR.
I nogle kommuner hedder samme instans Børne- og Unge Rådgivningen.
Hvis I er i tvivl, så kontakt kommunen.
Spørg efter en talepædagog for nærmere aftale.